”Kunstrute Lolland-Falster” en rejse i skønhed på Sydhavsøerne.  

Tekst: Rolf Nielsen
Foto: Østdansk Turisme, Folketidende, Rolf Nielsen, Glen Polano m.fl.

1  Gedser Mølle,  Gedesby

Som et symbol på det danske engagement i udviklingen af alternative energikilder står Gedser Mølle vagt på kongerigets sydligste spydspids over den region, som især iklædt sin lollandske kappe har påtaget sig rollen som frontløber på energiområdet. Den gamle forsøgsmølle fra 1957 blev tegnet af Johannes Juul (1887 – 1969) og var i flere år verdens største aktive mølle til produktion af vekselstrøm. Selv om det oprindelige møllehus er kommet på museum (El-museet i Tange) og er blevet erstattet af et nyt har Kulturministeriet valgt at optage det banebrydende værk i sin ”kulturkanon” i kategorien design og kunsthåndværk på niveau med Flora Danica-stellet og i eksklusivt selskab med Verner Panton, PH og Bindesbøll.

2     Maleri af Lucas Cranach d. æ.

I Nykøbing kirke, som oprindeligt hørte til byens franciskanerkloster findes et kunstværk af verdensformat. Den berømte tyske renæssancemaler, Lucas Cranach (1472 – 1553) malede omkring 1540 billedet af den lidende Kristus. Efter ophold i Nuremberg og Wien slog han sig i en alder af 36 år ned i Wittenberg. L.C. var inspireret af samtidig flamsk og italiensk kunst. Fra at have svælget i den katolske motivverden blev han reformationens mand og betragtes som dens væsentligste maler. Adskillige portrætter af Luther er fra hans hånd. L.C. betragtes som grundlæggeren af og den væsentligste repræsentant for den saxiske skole.

I kirken kan man også opleve den danske Sorømaler Reinhold Timm (? – 1639), som nogle kunsthistorikere sidestiller med de fineste malere i Europa i begyndelsen af 1600-tallet. Hans dommedagsbillede fra 1634 er stærkt inspireret af Michelangelo. Bedst kendt er han for sin dygtige Rubens-kopi i Køge Kirke.

Kirken er åben tirsdag – fredag 10 - 13

3  Mogens Bøggild: ”Bjørnebrønden”

På Torvet i Nykøbing Falster kan man opleve Mogens Bøggilds (1901 – 1987) fine skulptur af en drikkende bjørn. ”Bjørnebrønden” er fra 1939 og består foruden af bjørnen selv også af et væsentligt fundament – selve brønden, som er tegnet af arkitekten Kaare Klint. M.B. modtog gennem årene flere medaljer og blev udnævnt til professor ved Kunstakademiets billedhuggerskole, hvor han fungerede fra 1955 til 1971. Mogens Bøggild betegnes som en af Danmarks fremmeste dyreskulptører.

4  Thomas Kadziola:  Stenskulpturgruppe i Nykøbing Falster

I passagen mellem Hollands Gaard og Østergågade står fire steler: ”Forestillingen”,  ”Den unge mand”, ”Det skrækkelige ægtepar” og ”Den tanketomme” - hugget i sort, svensk diabas. Skulpturerne blev bestilt af Selskabet for Nykøbing Falsters Forskønnelse og udført og opsat af billedhuggeren Thomas Kadziola i 2006. Gruppen er en allegori over magtmisbrug. Titlerne henviser til det forstilte demokrati og knytter samtidig forbindelse til teaterbygningen, der danner baggrund for gruppen. T. K. er født 1962. Han er medlem af Stokrosen og har udført udsmykningsarbejder i det offentlige rum flere steder i ind- og udland - bl. a. på Dronninglund Kunstcenter og Open Air Museum Aswan, Ægypten.

5  Czarens Hus, Langgade 2, Nykøbing .

Bag Torvet, på hjørnet af Færgestræde og Langgade ligger det mere end 300 år gamle gæstgiveri, Czarens Hus. Den fine bindingsværksbygning i to stokværk er en del af Guldborgsund Museum, som traditionen tro lægger tag til en restaurant i stueetagen. Dåben af huset - og gæstgiveriet – går tilbage til årene umiddelbart efter 1716, hvor czar Peter Den Store rastede og overnattede på stedet. I den lille gårdhave bag det fine gavlhus står en buste af czaren skabt af den russiske billedhugger Yuri Orekhov ( 1950 – 1993). Værket er en gave til museet fra kunstnerens enke.

Der findes flere huse i Nykøbing Falster midtby, som også må betegnes som arkitektoniske perler, f.eks. byens ældste b orgerhus fra 1580, Langgade 16 og Ritmestergården fra 1620, Frisegade 1 – begge i to stokværk med det øverste i fremspring - understøttet af rigt udskårne bæreknægte.

Museet er åbent mandag – lørdag 10 -16

6  Oldtid og Guldalder i Halskov Vænge

I Halskov Vænge på Nordøsfalster kan man opleve Oldtidens Land Art i de smukkest tænkelige omgivelser. Et stykke lettere misrygtet fredskov fik lykkeligvis sat øget fokus på sine kultur- og naturværdier i den romantiske periode. Den 13. august 1850 skriver H.C. Andersen om en udflugt med vennen, professor Andreas Bunzen: ”Efter frokost kørt ud til Halskov Vænge, hvor der i en lille skov voxer…underligt knudrede ege og bøge…Her er grave og tingsteder”. H.C.A. udbryder: ”Her hvor ikke hjorden græsser, har man fordum kjæmper seet. Nu øverst en professor. Og nederst en poet.” I 1974 blev Halskov Vænge erklæret ”fortidsmindeskov”, hvor man kan opsøge 8 rund- og langdysser samt hele 72 gravhøje.

Efter besøget i Halskov Vænge kan vi anbefale en tur i Andersens fodspor til Corselitze og Generalens Lysthus.

7  Husene i Hesnæs

På Falsters nordlige østkyst ligger den idylliske fiskerhavn, Hesnæs. Det lille lokalsamfund har sin helt unikke byggestil. Hele 27 huse er ikke bare forsynet med stråtægte tage, også husenes ydervægge er sirligt dækket med tagrør. Den særprægede byggestil er gennemført for at beskytte huse og beboere mod Østersøens kolde vinde. Størsteparten af de rørklædte huse blev opført efter den voldsomme og fatale stormflod i 1872, hvor Hesnæs skylledes i havet. Foruden de enkelte huse kan man beundre planlægning og placering af bygningerne. Byen virker ”åben”. Der er afstand mellem husene. De ligger forskudt langs en bygade, således at man har et permanent kig til eng og hav.

Syd for Hesnæs i retning af Pomlenakke spejler bøgen fra kystens skrænter ”sin top i bølgen blå.”

8     Brarupmesteren – konkurrenten til Mønværkstederne

Den hvidkalkede, teglhængte og tårnforsynede landsbykirke i Brarup på Nordvestfalster er af overordentlig interesse på grund af kirkerummenes overdådige kalkmaleri-udsmykning. Kirken rummer kalkmalerier fra to perioder. I Apsis og kor går dekorationerne tilbage til årene omkring 1300. Kirkens vægge fyldes helt af sengotiske arbejder fra slutningen af 1400-tallet. Disse sidstnævnte bibelske scenerier er tolket i tidens almuestreg – typiske for den ”mester” som stod for opgaven: På Falster lå nemlig et værksted, hvis arbejder var efterspurgte viden om. Kalkmalerierne i Brarup Kirke var værkstedets ”udstillingsvindue”, og mesterens ry nåede et godt stykke ud over Sydhavsøerne. Brarupmesterens spor kan følges helt til Djursland og Skåne.

Kirken er normalt åben i dagtimerne på hverdage eller efter aftale med graveren på tlf.

21 78 39 44

9     Gottfred Eickhoff, ”Roepiger” – Torvet i Sakskøbing

I august 1940 blev den 38årige billedhugger Gottfred Eickhoffs (1902 – 1982) berømmede skulptur af to lollandske roepige afsløret. Fem år var gået siden borgmester Peter Petersen første gang kontaktede Ny Carlsberg Fondet i håbet om at trække kunst af karat til byen. Udsmykningsopgaven landede hos G.E. til hvem bryggerimæcenatet havde haft et godt øje. Inspirationer og formsprog hentede han i fransk klassisisme og i gammel græsk og egyptisk kunst. ”Roepiger” blev G.E.’s gennembrud og hovedværk. Det var G.E. selv der fik ideen til motivet. Dagligdagen var kilden til en stor del af hans kunst. ”At roepigerne ofte var hvad man snarere kaldte fremmedarbejdere gav mig anledning til at mindes en ”heroisk” periode.” I 1955 blev G.E. udnævnt til professor ved Kunstakademiet.

10  Maribo Domkirke

Den imponerende gotiske murstensbygning blev opført i flere tempi mellem 1408 og 1470. Oprindelig var kirken en del af birgittinerklosteret i Maribo, som Margrethe I nåede at sætte i værk inden sin død i 1412. Margrethe var stærkt præget af den hellige Birgittas tanker og den nordiske unionspolitik forenede de to stærke kvinders stræben. Birgittinerordenens moderkloster i Vadstena blev unionens største helligdom med søsterklostre i hele verden. Dele af den 8 fag lange kirke med udvendige støttepiller betragtes som et af de fineste danske byggearbejder i 1400-tallets første halvdel. Proportionerne er velberegnede og detaljerne glimrende udført. Klosterkirken har vestvendt kor og et imponerende tredelt skib. De krydsformede sideskibshvælv er næsten lige så høje som det elegante midtskibs stjernehvælv, hvilket gør Maribo Domkirke til en af landets sjældne hallekirker. Under koret i vest gemmer sig flere krypter. Her er Christian IV’s datter Leonora Christina gravlagt. Domkirken er pragt fuldt beliggende ved Søndersø, og en vandring til søen gennem den spektakulært anlagte kirkegård kan anbefales.

Kirken er åben i dagtimerne

11  Tre af bruskbarokkens mestre, Halsted kirke

Halsted kirkes historie er præget af store og undertiden voldsomme hændelser. Den oprindelige bygning var en beskeden sognekirke fra 1100-tallet opført i granitkvadre. Hvornår det nærliggende krongods, Halsted blev etableret vides ikke. Da Erik Plovpennings datter Jutta overtog godset besluttede hun umiddelbart at lade et benediktinerkloster opføre ved kirken og overdrage godset til munkesamfundet. Jutta døde samme år. Opgraderingen fra sognekirke til klosterkirke krævede væsentlige udvidelser. I 1510 hærgede lybækkerne Lolland og Halsted kirke og kloster blev brændt ned. Efter klosteranlægget var blevet genopført, satte reformationen en definitiv stopper for munkelivet. Halsted Kloster overgik til kronen, i hvis ejerskab det blev til 1718. I denne periode – præget af den ”udvalgte” prins Christians tilstedeværelse på øerne – blev kirkens inventar fornyet på storslået vis. Tre billedskærermestre – ”træsnidere” - af høj karat bidrog. Flygtet fra Slesvig til Danmark under 30års-krigen bidrog Maribokunstneren Henrik Werner (1636 – 69) med det fantastisk forarbejdede korgitter. Gitterværket med balustre og vagtsomme soldater ved indgangen til Ruds Kapel skyldes den ”landflygtige” og berømte slesviger, Hans Gudewerth (1600 – 71), og for den overdådige prædikestol ligeledes i bruskbarok kan vi takke Jørgen Ringnis (se mere under punkt 16). Nyd også kirkens figurrige, sengotiske altertavle.

Kirken er normalt åben i dagtimerne på hverdage og ellers efter aftale med graveren på tlf. 20 10 33 68

12  Pederstrup og Reventlowparken

Reventlow-museet kunne ikke finde heldigere og smukkere placering. Indrettet i herregården Pederstrups hovedbygning, som Christian Ditlev Frederik Rewentlow (1748 – 1827) havde ladet ombygge efter egne tegninger. Efter sin lange politiske karriere trak den aldrende statsmand og landboreformator sig tilbage til sine godser på Lolland – skuffet over den førte politik, krigen mod England og statsbankerotten. Langt det meste af sin tid valgte greven at tilbringe på sit beskedne Pederstrup frem for det herskabelige Christianssæde. I 1939 blev den smukke 20 hektar store, engelske park og Pederstrup hovedbygning åbnet som museumscenter til minde om C.D.F.R.’s liv og virke. Ved samme lejlighed blev huset bragt tilbage til sin enkle klassisistiske stil, som for øvrigt er det arkitektoniske forbillede for mangen en hovedbygning til danske bondegårde.

13 Købstads- og borgerarkitektur i Nakskov

Pittoreske smøger og stræder forbinder Nakskovs hovedgade og Axeltorv med havnekajen. De lange og smalle grundstykker gjorde det muligt for et stort antal købmænd at installere deres gårde og bygge deres pakhuse mellem bygaden og havnefronten. Slipper, stræder og smøger trækker linier tilbage til middelalderbyen Nakskov. Blandt de fine bindingsværksbygninger bør nævnes Dronningens Pakhus fra 1600-tallet i Dronningestræde og Theisens gård, som strækker sin pakhuslænge gennem hele Badstuestræde. En imponerende bindingsværkkonstruktion i to stokværk med lagerplads til de mange varebevægelser i den florissante handelsperiode.

14 Per Kirkeby, Murstensskulptur, Nakskov

I Jernbaneanlægget i Nakskov kan man møde en af Per Kirkebys (f. 1938) efterhånden mange murstensskulpturer, skænket til byen af Selskabet Til Nakskovs Udsmykning i 1992. P.K., som startede sin kunstneriske karriere i begyndelsen af 1960’erne, har snart gennem et halvt århundrede præsteret fundamentet til et livsværk af internationale dimensioner. I den imponerende samling af værker indgår ikke bare malerier og skulpturer, men også et betragteligt forfatterskab. Inspireret af dansk murerhåndværk og mayaernes ruiner begyndte P.K. allerede i 1973 sine murstenseksperimenter. Siden er lysten og dimensionerne vokset. I 1995 blev en 34 meter lang og 5 meter høj skulptur indviet i Aars og i 2004 afsløredes den 10 meter høje murstensskulptur i Ørestaden.

15 Axel Poulsen, ”Caritas”, Nakskov

Billedhuggeren Axel Poulsen (1887 – 1972) vandt årerne igennem en god stribe konkurrencer, som gjorde ham landskendt som monumentskaber. Berømte er ”Genforeningsmonumentet” ved Trianglen, København, ”Marselisborgmonumentet” for faldne danske i første verdenskrig, ”H.P. Hansen-monumentet” og ikke mindst Mindesmærket i Ryvangen, som må betegnes som et hovedværk. På Nytorv i Nakskov kan man opleve hans bronzegruppe ”Caritas”, som er latin for barmhjertighed. A. P. var oprindeligt udlært billedskærer og bevægede sig som billedhugger fra dansk naturalisme og ungrenæssance-inspirationer til en enkel ”nordisk” stil, som får nogle kunsthistorikere til at sammenligne ham med Gustav Vigeland og Carl Milles.

16 Jørgen Ringnis, træarbejder i Skt Nikolaj kirke, Nakskov

Den store, noget uharmoniske, sengotiske teglstenskirke i Nakskov blev rammerne for en af de store barokmestres udfoldelse i Danmark. Udlært i Ringericks værksted i Flensborg kom Jørgen Ringnis til Lolland i slutningen af 1620erne. Vi kender hverken hans fødsels- eller dødsår, men ved at han mellem 1630 og 1643 leverede hele 8 altertavler og 16 prædikestole til kirker på Lolland og Falster. J. R. valgte Nakskov som hjemsted for sit produktive værksted. Nikolajkirkens prædikestol og pulpitur fremviser et af hans tidlige værker i en overgangsform mellem højrenæssance og bruskbarok. Indrammet af renæssancens regelrette linier spirer bruskbarokkens viltre og nærmest aldrig rette linieføring. I senere værker går den ornamentale bruskstil amok i forvrængninger og transparencer, frugtbundter og luftige englevinger.

Kirken er åben på hverdage 08.00 – 16.00

17   Majestasmesteren, Døbefonten i Løjtofte Kirke

I Nykøbing kirke mødte vi den lidende Kristus, Smertensmanden som blev gotikkens tolkning af frelseren. Inden da, medens kristendommen var ung, udfarende og krigerisk var Jesus rigtig nok lidende, men med ophøjet hoved – kronet som en majestæt. Den romanske Kristus, som blev gengivet i såkaldt Majestas-stil, blev således afløst af en from og tydeligt lidende guds søn. Dette motiv fik navnet Pietà eller Smertensmanden. Majestas-motivet findes udbredt i Østdanmark, hvor kongen og hans hird åbenbart lod sig associere til Jesus og hans disciple. I modsætning til øernes andre, enkelt dekorerede døbefonte også gjort i gotlandsk kalksten er Majestasfonten i Løjtofte et byzantinsk inspireret pragtstykke med løvefødder og Jesus fødsels- og barndomshistorie fortalt i relief. Fonten dateres til tiden inden 1175. Naturligvis gengiver kunstneren her Kristus som den tronende majestæt.

Kirken er normalt åben i dagtimerne på hverdage

18 Frederiksdal – havekunst og natur

Yderst mod vest på Nordlolland sker et fantastisk møde mellem kunst og natur – mellem skovpartier, der blot holdes let i tømme og menneskets organisering og strukturering af sine omgivelser i form af skabelse af bygninger, veje, alléer og haver. Frederiksdal hovedhus er bestemt en smuk bygning fra 1750’erne opført i italiensk rokokko, men det er vekselvirkningen mellem natur og havekunst , der gør stedet til en perle af høj karat. Tilbage af den oprindelige barokhave er blot en bid lindeallé og kun rosenhavens linieføring og tilklippede buskbomhække gør reverens til tidligere tider. Den engelske have med karpedam, udsigtshøj og kinesisk tepavillon vandt også her indpas i løbet af 1800-tallet. Senere er rhododendronlunden kommet til. Fra den ”planlagte natur” glider vandringen nærmest umærkbart over i dansk ege- og bøgeskov med mulighed for også at runde et vestlollandsk strandparti.

19 Rudbjerggård , usminket renæssancearkitektur

Langt de fleste af de mange herregårde på Lolland er blevet kraftigt restaureret eller ombygget i 1800-tallet og er af samme grund præget af tidens smag for historicisme ofte med en snert af nederlandsk renæssance. Rudbjerggård er den ægte vare – opført på Sydvestlolland i bindingsværk i slutningen af 1500-tallet. Det ottekantede trappetårn er tilføjet i 1606 – usymetrisk placeret i forhold til facadens midterlinie. Rudbjerggård var oprindeligt et flerlænget kompleks. I dag står blot hovedbygnigens østfløj tilbage, bygget af kraftigt egetræstømmer i to stokværk med markant fremspring. Bæreknægtene er konsolformede og dekorerede med udskårne humleranker. Fra at have tilhørt slægten Rud skiftede herregården ejer utallige gange indtil den kom slægten Reventlow i hænde i slutningen af 1800-tallet.

20 Claus Berg, træskulpturer af Maria og Johannes, Tirsted kirke

At man i danske kirker kan finde god kunst fra den katolske periode er lykkeligt. Mange kunstværker er ødelagt eller gået til grunde i årene, som fulgte reformationen, der er blevet betegnet som ”et åndeligt syrebad”. Billedskæreren Claus Bergs (ca. 1470 – ca. 1532) livsværk er storslået og efter international målestok af fineste kunstneriske kvalitet. C.B. blev født i Lübeck, hvor han lærte ”sniderkunsten” til perfektion. Omkring år 1500 fik kong Hans og dronning Kirsten blik for hans evner og formåede ham til at flytte til Danmark. Fra 1505 stod han i spidsen for nok alle tiders betydeligste danske billedskærer- og malerværksted placeret i Odense. Hans altertavle i Skt. Knuds kirke er et pragtstykke uden lige, men også på Lolland, i Tirsted kirke er det muligt at beundre hans kunst. I korvæggens nicher står to figurer skåret i træ, Maria og Johannes. I mellem dem skulle Kristus have hængt på sit kors. Treenigheden blev splittet efter nedlæggelsen af Holme Kloster, hvor korsfæstelsesgruppen oprindeligt var anbragt. Nu skal midterfiguren, Kristus opsøges i Fjenneslev kirke ved Sorø. Den gennemført romanske Tirsted kirke er med sit prægtige, brede tårn i sig selv besøget værd.

Kirken er åben alle dage 08.00 – 16.00

21 Sukkerroeindustriens relikvier, Holeby

Da Kulturarvstyrelsen skulle finde frem til 25 stk. kulturarv (navnet på bogværket), som havde spillet en væsentlig rolle inden for dansk industri, faldt valget bl. a. på roesukkerfabrikken ”Lolland”. Det blev fremhævet at virksomheden var en del af den sukkerindustri som ”har præget landskab og bebyggelse på – især – Lolland-Falster. Parallelt med C. F. Tietgens første skridt i sukkerbranchen begyndte brødrene Frederiksen, Nøbøllegård for egne midler den ambitiøse, ja vel nærmest heroiske opførelse af en stort anlagt sukkerfabrik i Holeby i 1872. Risikoen var stor og få år senere gled fabrikken aktieselskabskonkurrenten i hænde. I 1959 standsede sukkerproduktionen på stedet, og i en årrække lagde fabrikken hus til papirfabrikation. Som delvis ruin venter bygningen i dag på indretning til privat erhvervspark. De oprindelige bygninger, som er opført i gule mursten med rødt optegnede konstruktionslinier, er både statelige og funktionelle. Inspirationen er historicistisk med renæssancepræg. Tæt ved fabrikken ligger dens arbejderboligkvarter, ”Havebyen”.

22 Søholt Barokhave

”Torneroseslottet” Søholt byder på andet end hvide mure og smuk beliggenhed på sydsiden af Maribo Søndersø. Af største interesse er herregårdens haveanlæg, som dækker 10 hektar. En del af haven er den typiske, landskabelige ”engelske have”, som på charmerende vis grænse op til sø og skov. En betragtelig del af haven er imidlertid anlagt allerede i 1690’erne og har siden fortsat sin veldefinerede eksistens som en af landets mest autentiske barokhaver. Den franske have er 340 m lang og 110 m bred, anlagt i geometriske mønstre hvor beskueren fordums kunne forundres over ”en Mængde af Alléer, Perspectiver, kunstige Vandledninger, Cascader, Statuer…” Anlæggets grundlæggende træk er i det store og hele bevarede, og det er glædeligt, at Realdania Fonden er gået ind i restaureringen af den sjældne have.

23 Lyserød kirkekunst med hvide kniplinger, Godsted kirke

Sydhavsøerne byder på mange senromanske teglstenskirker og som et særligt, lokalt og ”eksotisk” træk er flere af dem malet lyserøde – ikke bare røde, som man også kan finde sjællandske eksempler på. Godsted kirke er beskeden og kullet, men på gavlen i øst findes i ubrudt form den smukkest tænkelige, hvidmalede, kniplingsmurede frise. Man skal helt til Lübeck eller Ratzeburg for at finde dens lige i elegance. På stilfærdig vis minder denne murerkunst om Sydhavsøernes dobbelte tilhørsforhold til langt op i middelalderen. Lolland og Falster var østersøland, afhængige af magten både i nord og syd. Kirkebyggeriet på øerne var livligt i 1200-tallet og påvirkningen fra Nordtyskland aflæses klart i resultaterne – også i Godsted kirke, som dengang bød på ekstra muret plads mod vest til genboerne, bispen og hans følge fra Ålevadborgen.

24 Ålholm slot, Nysted

Ålholms middelalderlige borgkompleks må betegnes som Sydhavsøernes eneste slot, hvis man med ordet implicerer både størrelse og kongeligt ejerskab. Ravnsborg, Nykøbing Slot og Engelborg ligger alle i ruiner. Men på Ålholm står vandborgens gamle mure endnu. Som kongebesiddelse omtales Ålholm første gang i 1328, da Christoffer II pantsatte kronens godt på Lolland til sin halvbroder, holstenergreven Johan den Milde. Senere efter den totale pantsættelse af Danmark fik Cristoffer, for en tid tvungent, fængslet ophold på Ålholm. Borgen har siden huset Valdemar Atterdag. Margrethe I, Erik af Pommern, Christoffer af Bayern og Frederik II. Ålholm kan beundres fra landsiden bag maleriske våde engdrag, men dens tunge, mægtige og nærmest truende karakter afsløres flottest fra søsiden - fra Nysted lagune. Benyt lejligheden til en byvandring blandt borgerhuse i Nysteds idylliske og harmoniske bymidte.